Historien

Húsakórið

Sangglæde og færøsk kultur

Historien om Húsakórið startede i 1971 i et færøsk forsamlingshus i København, og vi samles stadig om glæden og fællesskabet ved at synge, dele og formidle den færøske kulturarv.

Húsakórið blev stiftet af færøske studenter i København og har i mange år været et samlingspunkt for sangglade færinger i Danmark. Húsakórið har en uvurderlig social og kulturel betydning for færinger og nordisk interesserede i Københavnsområdet og synger til mange forskellige arrangementer.

Húsakórið  er karakteriseret af fællesskab, glæde og et højt ambitionsniveau.

Nordiske sange for dronningen

Húsakórið  er repræsentant for færøsk korsang i Danmark, og hvis man ønsker smukke nordiske sange, folkeviser og færøske moderne korarrangementer, er Húsakórið  leveringsdygtigt. Det kan både være formelt, højtideligt og mindre formelt, og selv om Húsakórið  typisk synger smukke nordiske sange og optræder med smukke færøske korarrangementer, kan der sagtens snige sig enkelte engelske sange ind blandt de nordiske. Variation er et vigtigt element i Húsakóriðs koncerter.

Et af de absolutte højdepunkter i Húsakóriðs lange historie er, at Húsakórið  fik lov til at synge for Dronning Margrethe i anledning af hendes 40 års jubilæum på tronen. Húsakórið  sang blandt andet “I Danmark er jeg født” sammen med det grønlandske kor Aavat samt gæsterne på Rådhuset i København. De nordiske toner klingede smukt, og begivenheden blev dokumenteret af DR.

40 års fødselsdag

Korets 40 års jubilæum i 2011 blev fejret med manér og champagne i oktober 2011: vi holdt et brag af en festkoncert på Nordatlantens Brygge, og traditionen tro var der mange færøske korarrangementer på programmet, og der var fuldt hus til koncerten og den efterfølgende reception samt korfesten i Det Færøske Hus på Vesterbrogade. 

Jubilæumskoncerten var verdenspremieren på flere moderne korværker komponeret specielt til lejligheden af kendte færøske komponister som Sunleif Rasmussen, Pauli í Sandagerði, Pauli Hansen, Leif Hansen, Kári Bæk og Knút Olsen.

Læs mere om Nordatlantens Brygge her 

 

 

Leave a Reply