Húsakóriðs korleder i færøsk dameblad

 

tora-i-kvinnutora-kvinna-2tora-kvinna-3

Húsakórið har lige fået omtale i det færøske dameblad Kvinna. Húsakóriðs korleder Tóra Vestergaard taler i et interview om sin uddannelse som kandidat i sang og musikpædagogik samt hvordan det er at være den eneste og første færing med en kandidatgrad i klassisk korledelse.

Húsakóriðs korleder Tóra Vestergaard taler om sit liv som sanger, vokalcoach, sanglærer og korleder. Hun stræber efter sin egen specielle klang, der ikke er lige så mørk som den klang, mange klassiske operasangere ellers bliver skolet til at dyrke.

Tóra Vestergaard startede som Húsakóriðs korleder og dirigent i 2012, og samtidig har hun taget to kandidatuddannelser på musikkonservatorier. I det færøske dameblad Kvinna kan du læse om hendes valg og oplevelser af at studere på Det Kongelige Musikkonservatorium.

Sangglæde og kærlighed til sang og smuk klang samt at skabe musik og påvirke menneskers følelser er store plusser i Tóra Vestergaards hverdag som professionel sangerinde, sanglærer og korleder. Sangglæden og kærligheden til sang og musik passer perfekt til Húsakórið, som altid har elsket og dyrket sang og musik med stor begejstring, stolthed og glæde.

Húsakórið er meget glade for omtalen i det færøske dameblad Kvinna, som hver måned læses af mange færøske kvinder og mænd, og vi er meget stolte af Tóra Vestergaard.