Koncert med Húsakórið i Højby Kirke

Húsakórid

Tirsdag aften d.11. oktober kl. 20 kan du opleve Húsakórið i Højby Kirke på Sjælland. Húsakórið har et varieret nordisk repertoire. Eksempelvis med færøske sange, viser og folkeviser.

På programmet er fx den traditionelle færøske folkevise “Ólavur Riddararós” om en mand, der skal giftes, og som alle, der kender folkeviser, ved, er det en farlig tid. Han møder en elverkvinde, som ikke vil slippe ham igen, så da han vil tilbage til menneskenes verden, må han dø. Korsatsen er arrangeret af den kendte danske komponist Vagn Holmboe.

Húsakórið vil også synge den kendte svenske kærlighedsklassiker af Evert Taube, “Så skimrande var aldri havet”, på færøsk. I samme skønne genre er den smukke kendte færøske sommersang om fred, kærlighed og harmoni “Ró” af den færøske troubadour Martin Joensen.

Hør også historien om en giftelysten heks. Den humoristiske vise “Hulduríma”, som Annika Hoydal har skrevet melodien til, handler om en heks, som vil have en mand. Bonden, som hun møder, er slet ikke interesseret i at blive gift med hende, men heksen får alligevel sin vilje til sidst.

Ingen koncert uden kædedans, og Húsakórið synger også traditionelle færøske melodi “Í Noreg búðu raskir menn”,  der skabt til færøsk kædedans og handler om modige norske mænd, der emigrerer fra Norges høvdinge-kampe til Færøerne, fordi de selv vil bestemme over deres eget liv.

Húsakórið synger også et yderst moderne korværk af islandske Hugi Guðmundsson med ord af Tóroddur Poulsen: “Tá myrkrið køvir” eller “Når mørket kvæler, flygter jeg ind i sproget……”

Nordiske smukke sange og færøsk musik er Húsakóriðs speciale, og som tilskuer får du en unik oplevelse og mulighed for at opleve færøsk kormusik, når den er allerbedst, samt et bredt udvalg af poetiske nordiske sange, som får dig til at tænke på smukke sommernætter samt livets specielle øjeblikke.

Húsakórið er kendt for sin smukke klang, sin store sangglæde og fremragende formidling af den færøske kulturarv, og korleder er den dygtige, konservatorieuddannede Tóra Vestergaard. Koncerten er en del af kirkemusikfestivalen i Højby Kirke.

Her finder du kirken

Húsakórið i Frederiksberg Have til Sankt Hans

Húsakórid

D. 23. juni synger Húsakórið i Frederiksberg Have til Sankt Hans, og det bliver en fest. Kom og lyt til smukke nordiske sange om hekse, helte og den skønneste sommer! Det bliver sjovt, det klinger godt, og vi vil både danse kædedans og have vores smukke nationaldragter på.

Færøsk korsang klinger traditionen tro i Frederiksberg Have til Sankt Hans, og det bliver en spændende koncert med smukke nordiske sange for enhver smag. Uanset om du er til lette og smukke sange om sommer, sol og kærlighed eller mere moderne kormusik i mol, er der noget for dig. Navne som Vagn Holmboe, Annika Hoydal og Martin Joensen samt Coldplay indgår i dagens repertoire.

Húsakórið vil i dagens anledning holde koncerter forskellige steder i Frederiksberg Have, inden det store Sankt Hans-bål bliver tændt, og der er både noget for ørerne og øjnene til koncerterne i den skønne have, der hvert år fyldes med mange mennesker og summer af liv og sommerglæde.

Húsakórið fokuserer på sommer, sol og skønhed i dagens færøske korsang, men man finder også smukke nordiske sange om kærlighed og en helt særlig vise om en heks, som tvinger en mand til at gifte sig med hende. Oplev også en kendt Coldplaysang i en anderledes korversion til  begge koncerter i Frederiksberg Have.

Húsakórið bliver tit booket af Foreningen Norden på Frederiksberg til at deltage i Sankt Hans i Frederiksberg Have, da koret repræsenterer nordiske sange og færøsk kormusik samt klinger smukt i sommeraftenens lys. Koncerterne sker typisk forskellige steder i Frederiksberg Have, og det sker også, at Húsakórið optræder på scenen eller hjælper med fællessange som “Den danske sang er en ung blond pige” og “Midsommervisen”

Húsakórið synger nordiske sange og færøsk korsang kl.18:30-19:00 På Plænen i Frederiksberg Have.

Kl. 19:15-19:45 har Húsakórið koncert Ved Andebakken. Her er Ved Andebakken

God Sankt Hans, god koncert og god sommer!

Læs mere om arrangementet

Oplev Húsakórið på Plænen i Tivoli

Kordage_2016_FB_470x394px

Nu kan du opleve Húsakórið på Plænen i Tivoli. Det sker søndag d. 22. maj kl 17:40 til kl 18:00, hvor Húsakórið synger et varieret udvalg af nordiske såvel som en engelsk sang. Det er nemlig kordage i Tivoli, og det skal selvfølgelig fejres med sang, sang og mere sang. Kom og fejr fællessang, skønne melodier og rene toner og bliv i godt humør sammen med os!

Læs mere om kordage i Tivoli 2016

 

Koncert med Húsakórið i Tybjerg Kirke

Húsakórið

Nu kan du opleve Húsakórið í den smukke Tybjerg Kirke i Herlufmagle. På programmet er færøske sange og kvad om giftelystne hekse, riddere, der leger med ilden, og brave norske vikinger, som vælger at emigrere og bosætter sig på Færøerne. Sange om sommer, sol og den smukke, barske natur på Færøerne er også på programmet, og ingen færøsk kirkekoncert uden den kendte danske barokdigter Thomas Kingo.

Koncerten starter kl 14:30, og den varer ca. en time.

Det er fjerde gang, at Húsakórið holder koncert i Tybjerg Kirke, og det er en koncert, som Húsakórið altid glæder sig til.